|
Ved at gå til sin lokale VVS-installatør, sikrer forbrugeren sig, at de lovmæssige
godkendelser, der skal foreligge på de enkelte systemer, er dokumenterede, og samtidig
giver det forbrugeren en garanti for, at produktet både teknisk og funktionsmæssigt er
vurderet af en fagmand, der står inde for produktet.
En DEMKO-godkendelse er forbrugerens garanti for sikkerhed.
Her er det vigtigt, at det fremgår af DEMKO-godkendelsen, at godkendelsen dækker både spabade, hvor teknikken er påbygget karret, såvel som ved anvendelse af separat teknikunit.
Instansen DEMKO er en uvildig tredjepart, der fungerer som en certificerende myndighed, hvilket betyder, at DEMKO verificerer, at produkterne lever op til lovmæssige krav og relevante direktiver.
DEMKO's varemærke, D-mærket, anerkendes i hele EU som et godkendelses- og dermed et kvalitetsmærke.
D-mærket garanterer, at pågældende produkt er sikkerhedskontrolleret, godkendt af DEMKO og dermed overholder standardernes krav.
Et produkt påført D-mærket sikrer forbrugerne mod risikoen for at erhverve sig faglige produkter, som i værste fald kan føre mod ulykker.
VA-godkendelse af komponenter og materialer
Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal være godkendt af Boligministeriet, med mindre det pågældende produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordningen.
Produkter eller sammenbyggede anlæg, der er særskilt fremstillet til montering i en bestemt installation, skal godkendes af kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed.
De af Boligministeriet meddelte godkendelser (VA-godkendelser) supplerer bygningsreglementerne, og skal lægges til grund ved de kommunale bygningsmyndigheders behandling af byggesagerne på samme måde som bestemmelserne i bygningsreglementerne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af godkendelsen.
Vejledning:
Boligministeriets godkendelser (benævnt VA-godkendelser) offentliggøres i form af
offentlige godkendelsesblade. De indeholder også betingelserne for anvendelse af det
pågældende produkt.
En godkendelse gælder i højst fem år. Kortere godkendelsesperioder kan forekomme, hvis erfaringerne inden for det pågældende område endnu er utilstrækkelige.
VA-godkendelser vedrører fabrikatet og ikke materialet eller konstruktionen. Anvendelse af godkendt materiel kan normalt kun være begrænset eller udelukket ved lokale bestemmelser, såfremt vandforsyningsanlæggets ydeevne ikke tillader en sådan anvendelse.
Produkter, som ikke er omfattet af
VA-godkendelsesordningen, skal forelægges den stedlige myndighed til godkendelse.